I går var Anders på Fanø, da han skulle til bestyrelsesmøde i Fanø Boldklub. Han kunne fortælle at der nu er støbt beton:
Det rum, der ikke er helt i niveau med resten er badeværelset, der skal jo være noget fald hen mod afløbene, så derfor er det ikke helt magen til resten. Derudover kan man se de to jernstolper som står på sydsiden (havesiden). De skal stå der fordi at hele den del af huset bliver køkken-alrum med loft op til kip, så der er ingen indvendige bærende vægge.
Det næste der sker, er vel at træskelettet så småt begynder at komme op, som der så bagefter skal mures op ad. Det bliver rigtig dejligt at se at huset vokser op i højden. Dette vil også give et bedre visuelt indtryk af husets og de enkelte rums størrelse. Når man blot ser på et hus sokkel, ligner det altid dukkehuse.
Igen var det jo en fantastisk solrig dag - sender lige et tak og et tillykke til min mor som havde fødselsdag og (næsten) altid sørger for godt vejr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar